MOSAÏC::REGION MOSAÏC::REGION MOSAÏC::REGION

Marin mosaik – vand og strand

Lars-Henrik Larsen, fiskeribiolog og avdelingsleder, Akvaplan-niva, Tromsø og Reinhold Fieler, biolog og senior rådgiver, Akvaplan-niva, Tromsø

I en politisk betragtning tror vi at landskab, søskab og hastigheder kan og bør drøftes gennem symboler/symbolmagt kontra ritualer og rutiner. Ritualer og rutiner kan åbnes op af symbolerne.
Der må indarbejdes elementer som påvirker folks ritualer og rutiner også i de marine brikker. Det må poengteres sammenheng mellom infrastrukturtiltak/ form/ udformning og hvilke livsformer som kan være på gang. Altså i hvilken grad folk virkelig involveres og kan udfolde sig i mosaikken. Gennem en sådan betragtning vil erfaringerne og nye livsformer normalisere symbolerne.
Grundtanken er at det i udkastet med sin infrastruktur ligger et troværdig vejkort til bærekraft, en tanke over hvordan et mere bærekraftigt samfund kan åbnes op, designes og udvikles.
Infrastrukturen med Metroen som hjertet og som eksempel vil kunne påvirke regionens befolkning positivt til at lægge op til gode rutiner, ritualer, med at invitere til nogen ‘indøvede’ anderledes træk – eksempel: besøg på Saltholm, vandring langs sammenhængende stier i naturen, udforskning af vandrenseanlægget, rekreationsweekend på Ven, og nye opdagelser ved ”en dag på Stranden”. Oplevelser som er spændende, som er et ”must” for en Øresundsborger at have deltaget i, og som giver status. Vi anviser altså nogle nye handlingsmønstre.
På et overordnet niveau vil vi lancere aktiviteter af type ‘attraktioner’ som fremmer:

-Brug af marine og strand ‘ressourcer’ til naturoplevelser. Øge brug af vand og strand ved at øge nærhed og tilgængelighed. Kombinationer af miljøvenlig transport og stationer i knudepunkter i Metroen vil invitere til vand og strandoplevelser til fods, på cykel eller i båd. Aktiviteterne skal indeholde ‘sensationer og attraktioner’.

-Formidling af historisk og naturfaglig kundskab. Forståelse af og respekt for Øresundsborgerens rødder og naturlige omgivelser styrkes ved at fokusere på steder/ bygninger hvor historisk og naturfaglig marin og maritim kundskab formidles.

-Naturlig motionering. Det fremhæves aktiviteter og fremkomstmidler som indebærer naturlig motionering ved/til marine områder. ”En tur på stranden” tangerer bærekraftighedsbegrebet.

-Forståelse for og deltagelse i marin teknologi og teknologiudvikling. Diskussioner om bærekraftig udvikling har gerne to yderligheder - det at ville bevare alt i sin naturlige tilstand (‘back to nature’), og det at miljøteknologi kan dække over og slette alle vores spor. Den teknologiske dimension er meget vigtig i dag, og i fremtiden. Vi vil derfor lægge dette ind som et centralt element i en bærekraftig (marin) udvikling.

Mosaik består af moduler
Mosaik tænkningen er en fascinerende arbejdsform som umiddelbart inviterer til modulbaserede koncepter. Vores marine initiativ bliver konkretiseret og er bygget omkring fire moduler. Listen kan udvides. Eksemplerne skal vise hvordan man kan udvikle konkrete scenarier som skal inkludere retningslinjerne som vi har beskrevet ovenfor.

Modulerne kalder vi for:

-Symbolprojekter for bærekraft (Symbols of sustainability)
-Historiske fortællinger om det marine og maritime
-Rekreation
-Biotoper, naturforståelse og naturbeskyttelse

Symbolprojekter for bærekraft - Symbols of sustainability

1.         Metroen er et ‘Perpetuum Mobile’
Metroprojektet er et bærekraftsymbol. Foruden alle attributterne som ligger i konceptet (høj hastighed, ringdesign, stationsopbygning mod mosaikker med specielle kvaliteter, etc.) bliver selve fremdriften og energiforsyning gjort til et teknologisk symbolprojekt af verdensklasse. Dette vil bidrage med en dimension i forhold til dagens debat om alternativ energi, og også til København som vært for nye Kyoto, COP-15 2009.
Ideen tager udgangspunkt i statussen på udviklingen af tidevandsdrevne strømgeneratorer. Turbiner sættes ned i forbindelse med anlægsarbejde for rørlægningen til Metroen under Øresund, mellem Helsingør og Helsingborg. Rørene til metroen lægges på den smalleste del af Øresund. Her kommer havstrømmene op i relativt store hastigheder, og det er realistisk at antage at der vil kunne genereres nok elektrisk kraft.
Energianlæggets årlige kapacitet skal være lige så stor som Metroens årlige strømforbrug. Elektriciteten føres ind på ledningsnettet i regionen, og returneres til drift af Metroen.  Metroen fører altså ikke til nye energibehov, tværtimod så sænker den behov for fossilt brændstof ved at være drevet af havkraft. Metroen kan naturligvis også drives med vindenergi.
Tanken er også at der skal lægges op til et besnærende incitament for at indføre et nyt ritual i planlægningen, som efterhånden kan blive til et krav: store projekter (alle projekter) skal levere energibudget, og de skal dække sit ekstraforbrug igennem investeringer i kraftproduktion som ikke konsumerer fossilt eller nukleart brændstof. Alternativ energi, helst lokal, (vind, havstrømme, affaldsforbrænding, etc.) skal benyttes.


2.         Symbol/ teknologi over energiproduktion  –  Atomkraftværk
Vi må tro at den svenske regering følger sin plan om at udfase Atomkraftværket i Barsebäck, sandsynligvis længe før 2040. Atomkraftværket ligger i Øresundregionen og kan gøres om til et symbol over energiproduktion – museum, værksted og forum for alternativ energi, et sted hvor man kan lære om atomenergi og ser hvordan den ble produceret. Barsebäck er knyttet til havet. Atomkraftværket bruger store mængder havvand til afkøling. Udledningen af kølevandet repræsenterer både en sløseri med varme og påvirker havområdet på måder som kan denne grundlag for spændende læringseksempler for publikum. Metroen kan derfor have en station ved Barsebäck. Barsebäck arenaen vil slik rette kritisk søgelys mod ikke-bæredygtig energiproduktion, bl.a. atomenergi.

3.         Vandrensning – Teknologi som muliggør rekreation
I havet har spildevandsudledninger spillet en stor rolle ved forurening. Øresund, og Lille/ Store Bælt er de eneste forbindelser mellem Østersøen og det åbne Atlanterhav. Østersøen er recipient for spildevand fra mange millioner mennesker. Uden moderne vandrenseteknologi ville der være nok så forurenet i hele Øresundsregionen.
De fleste er ikke klar over hvor store mængder affald og spildevand vi producerer, hvor meget ferskvand vi forbruger og hvor vigtig avanceret vandrensning er. Ved at styrke bevidstheden omkring dette kan man påvirke forbrugsmønstre, og demonstrere at dette er en grundliggende forudsætning for rekreation og friluftsliv som sportsfiskere, badning, sejlads, roning osv.

Rekreation

Rekreation og friluftsliv er en central mosaikbrik for regionen, både i et historisk perspektiv og for tiden fremover. Sejlads, badning, roing, lystfiskeri osv er centrale aktiviteter i tilknytning til Øresund. I Metro-nettet lægges der op til stationer hvor denne type aktiviteter er let tilgængelige.
Metrostationerne må i rekreationsbilledet åbne for planlægning af et komplekst og attraktivt tursti system, som omfatter strande, parker, grønne områder og har et helårsperspektiv - ‘En vinterdag på stranden’.

Fisk og lystfiskeri
Sild og sildefiskeri i Øresund var i perioden 1100 til 1500 selve bærebjælken i regionens økonomi. Øresund er også i dag et fiskerigt farvand, mere end 120 forskellige fiskearter forekommer. Lystfiskeri på Øresund er en væsentlig kilde til rekreation og indtægter for turbåde fra både Dansk og Svensk side.
I Københavns havn har arbejdet med miljøforbedring og oprydning i gamle synder nå gradvis givet resultater i form af delvis ophævelse af forbuddet mod at fiske efter bl.a. torsk og hornfisk. Videre arbejde med forbedring af miljøkvalitet og tilrettelæggelse og forbedret tilgængelighed til fiskepladser der det kan fanges velsmagende og ren fisk må være et centralt satsningsområde i den videre planlægning.

Biotoper, naturforståelse og naturbeskyttelse

Akvarium med økologifokus
Et opdateret og udvidet akvarium i tilknytning til marinbiologisk laboratorium i Helsingør bør kunne udvikles og bruges som øko-akvarium hvor man kan præsentere tematiske udstillinger som har fokus på marin økologi, undervisnings- og utforskingscase med regionalt præg og stor spænding. Økologi, dyr og flora kan sættes i en større sammenhæng i de besøgendes naturforståelse.

Bedre brug af Saltholm som biotop og naturreservat
Der etableres en metrostation på den kunstige ø Peberholm, med bådforbindelse til Saltholm. Øen er i dag delvis fuglereservat og tidvis underlagt adgangsrestriktioner. Denne status opretholdes og forstærkes, men samtidig lægges det op til formidling af kundskab om økologi og natur ved vandring på naturstier som ikke forstyrrer fuglelivet.

Biotopplan
Der skal udarbejdes en biotopplan for at opretholde og beskytte en del naturlige biotoper hvor der ikke skal være fri færdsel. Dette skal forebygge og begrænse slitage. Disse biotoper er en sammensat mosaik med varierende karakter fra ”hemmelige” lokaliseringer til udstillingsvinduer for biotopforvaltning og naturbeskyttelse.

Dette følges av et bredt anlagt informationskoncept  (NPN - Natur På Net) hvor der kan formidles information om hvorfor og hvordan områder fredes, og hvilke dyr og planter man beskytter. I dag drives der desværre alt for lidt oplysningsarbejde om sådanne områder. Interaktive formidlingskilder i Metro ringen er formidler av naturværdier i nærområdet, biotopers  ”bevægelser” og vigtighed, og bruges i oplysningsarbejde som i sig selv kan blive en attraktion. En integreret del av NPN.

MOSAÏC::REGION MOSAÏC::REGION MOSAÏC::REGION
This site is under construction by Dahl & Uhre arkitekter as and 70°N arkitektur as :: Magdalena Haggärde, Gisle Løkken, Knut Eirik Dahl and Kjerstin Uhre